Det almene gymnasium - STX
Det almene gymnasium er en naturlig forlængelse af folkeskolen både fagligt, socialt og hvad arbejdsformer angår. Det almene gymnasium sigter ikke mod bestemte typer af job, men giver en bred uddannelse, som er adgangsgivende til de videregående uddannelser - både de korte og de lange.
Randers Statsskole er et alment gymnasium. Vi tilbyder en bred vifte af studieretninger, hvor vi lægger vægt på den faglige bredde og dybde. Du får en ungdomsuddannelse af høj kvalitet.
Vi følger vores elever tæt for at give den bedst mulige vejledning og undervisning gennem gymnasieforløbet. Hver klasse har tilknyttet et lærerteam, som har ekstra fokus på elevernes trivsel og udvikling. Dertil kommer de enkelte læreres evalueringer og de tre årlige karaktergivninger. Det er med til at sikre, at du som elev føler dig set og anerkendt -vigtige faktorer i en succesfuld uddannelse.