Kvalitetsudvikling og resultatvurdering


1. Lovgrundlag for system til kvalitetsudvikling

Randers Statsskoles arbejde med kvalitetsudvikling og resultatvurdering har baggrund i Gymnasieloven (LBK nr 766 af 09/06/2015 ), bekendtgørelse om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser (BEK nr. 23 af 11/01/2005), den dertilhørende Vejledning samt Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne (LBK nr 771 af 10/06/2015).

2. Formål

Kvalitetssystemet danner ramme for systematiske og regelmæssige selvevalueringer af skolens uddannelse og undervisning og sikrer dermed en løbende udvikling af undervisningen og de forhold, der har indflydelse på den. Systemet har såvel internt som eksternt fokus.

Formålet er internt at sikre skolens fortsatte refleksion over undervisning og skolehverdag bl.a. ved hjælp af systematiske evalueringer af de aktiviteter, som løbende sættes i værk for at forbedre og udvikle uddannelsen i relation til målsætningen, og ved opfølgning på disse evalueringer.

Eksternt - over for Undervisningsministeriet, elever, forældre og andre interessenter - skal kvalitetssystemet informere om skolens fortsatte udviklingsarbejde og dokumentere, at skolen arbejder bevidst med at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med de mål, som er fastsat i STX-bekendtgørelsen – herunder målene for de enkelte fag.

Kvalitetsudviklingen og selvevalueringen tager naturligt afsæt i skolens værdigrundlag og målsætning.

3. Skolens organisationsstruktur, kompetenceforhold og strategi for selvevaluering (§ 1 stk. 4)

Skolens ledelse udgøres af rektor, vicerektor og tre uddannelsesledere. Rektor er skolens leder og har som sådan det overordnede faglige og administrative ansvar for skolen og dermed for det samlede kvalitetsarbejde. Den øvrige ledelse planlægger og udfører opgaver, der er med til at sikre kvaliteten og skoleudviklingen og har således et væsentligt ansvar i den sammenhæng.

Randers Statsskole lægger i sit værdigrundlag vægt på, at ligeværdighed, gensidig respekt og rummelighed skal være centralt. Skolen har tradition for en udvalgsstruktur, der sikrer alle elever og personalegrupper del i og indflydelse på skolehverdag og udvikling. Selvevalueringsstrategierne tilstræber derfor - alt efter fokusområde – inddragelse af både elever, ansatte og øvrige interessegrupper. Hertil kommer, at eleverne naturligt deltager i evalueringen af de enkeltfaglige og flerfaglige forløb.

Medarbejder- og elevindflydelse på beslutningsprocesser søges generelt sikret gennem skolens organisationsstruktur, som beskrevet i Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg og øvrige udvalg på Randers Statsskole, redigeret december 2011. Aftalen er tilgængelig her 

4. Tiltag i forbindelse med de i § 3 fastsatte områder

I § 3 i bekendtgørelsen om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering er nævnt specifikke områder, som skolen særligt skal belyse. Det drejer sig bl.a. om, hvordan undervisnings- og arbejdsformer understøtter overgangen fra grundskole til gymnasium, hvordan undervisnings- og arbejdsformer understøtter uddannelsens formål, hvordan undervisnings- og arbejdsformer hænger sammen med aktuelle behov i de videregående uddannelser, og hvordan lærernes faglige og pædagogiske udvikling sikres.

Herunder nævnes i stikordsform nogle af de tiltag, som er sat i værk på Randers Statsskole inden for de nævnte områder. En mere fuldstændig oversigt, der indeholder oplysninger om ansvarsfordeling i forhold til opgaver og evaluering, er vedlagt i ”Fokusområder

1. Elevernes overgang fra grundskole til gymnasium

Konkrete tiltag i den sammenhæng er bl.a.: 

  • Særlig tilrettelagt ’før første skoledag’ for nye elever.
  • Særligt tilrettelagt introduktionsforløb.
  • Særligt tilrettelagt studievejledningsordning for 1.g-klasser med temabaseret undervisning gennem det første skoleår.
  • Udvikling og gennemførelse af to-dages introduktionstur ud af huset.
  • Screening af alle 1.g-elever mhp. at afdække læsevanskeligheder og yde hjælp.
  • Screening af alle 1.g-elever mhp. at afdække eventuelle matematikvanskeligheder og yde hjælp.
  • Uddannelse af matematikvejledere.
  • Etablering af særligt Vejledningshus, bemandet af studievejledere, psykolog, læse- og matematikvejledere.
  • Brobygning i naturvidenskab - undervisningstilbud til grundskoleelever.
  • Deltagelse i EU's projekt: Hold fast 2010-2012
  • Deltagelse i Undervisningsministeriets udviklingsprojekt: Inklusion, klasserumskultur og fraværsbekæmpelse, 2012-2014.
  • Deltagelse i projekt: Psykisk sårbare unge, Roskilde Universitet 2012
  • Deltagelse i projekt: Sub University, 2015-2016

2. Udvikling af undervisnings- og arbejdsformer:

Konkrete tiltag i den sammenhæng er bl.a.:

  • Øget fokus på lærerroller med bl.a. pædagogisk dag om ’cooperative learning’, indkøb af bøger, nyindretning af lokaler og tilbud om efteruddannelse i CL.
  • Systematisk arbejde med implementering af ’ny skriftlighed’.
  • Arbejde med omlagt elevtid og etablering af lærerbaserede skriveværksteder og lektiecaféer.
  • Diskussion af ITs rolle i undervisningen og inddragelse af sociale medier.
  • Systematisk arbejde med værdigrundlag og målsætninger.
  • Udvikling af det interne samarbejde i studieretningerne.
  • Deltagelse i forskningsprojekt: Relationskompetence og klasseledelse - ROK, finansieret af Region Midt med ph.d. Dorte Ågård som faglig leder, 2014-2017.
  • Systematisk arbejde med Strategiplan 2020 - herunder arbejdet med gymnasielærerrollen.

3. Lærernes faglige og pædagogiske udvikling:

Konkrete tiltag i den sammenhæng er bl.a.:

  • Udvidet mentorordning for nye lærere.
  • Ansættelse af kursuslederteam med særlig opgave i forhold til modtagelsen af nye lærere og udvikling og afholdelse af ’mini-pædagogikum’ for ansatte uden pædagogikum.
  • Faglige og pædagogiske eksterne efteruddannelseskurser.
  • Intern faggruppe- eller temabaseret efteruddannelse.
  • Pædagogiske dage og foredrag.
  • Deltagelse i Projekt Kollegial supervision ved Lene Tortzen Bager, 2014-2015.
  • Udvikling af ny MUS-proces, skoleåret 2015 i samarbejde med Kompetencesekretariatet
  • Deltagelse i projekt DASG - skoleudviklingsarbejde om naturfag, 2015
  • Deltagelse i forskningsprojekt 2014-2017: Relationskompetence og klasseledelse - ROK, finansieret af Region Midt med ph.d. Dorte Ågård som faglig leder.
  • Særligt tilrettelagt arbejde med strategiplan 2020 - herunder arbejdet med gymnasielærerrollen.

4. Kvalitetsudvikling og resultatvurdering – andre områder

Skolen arbejder løbende med kvalitetssikring og evaluering af aktiviteter – det være sig bekendtgørelsesfastlagte eller selvvalgte – herunder de særlige indsatsområder.

En del af aktiviteterne kan sammenfattes under følgende overskrifter og underområder:

a. Den overordnede skolestruktur:

  • Organisations- og udvalgsstruktur
  • Ekstern og intern kommunikation
  • Skolekultur og værdigrundlag
  • Toning af studieretninger
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisningsmiljø
  • De fysiske rammer

b. Medarbejdere

  • Lærernes faglige og pædagogiske udvikling
  • Faggruppens interne samarbejde
  • Teamsamarbejde
  • Nye lærere - modtagelsen

c. Undervisning

  • Den enkeltfaglige undervisning
  • Det interne (fag)samarbejde
  • Elevernes skriftlige arbejde
  • Lektiehjælp, omlagt elevtid

d. Elever

  • Fagligt standpunkt, løfteevne
  • Trivsel
  • Fremmøde
  • Fastholdelse

En oversigt der angiver tiltag, formål og evalueringsform, findes her 

5: Særligt udvalgte nøgleområder/indsatsområder

I forbindelse med skoleudviklingen er der er særligt fokus på udvælgelsen af særlige indsatsområder. I forbindelse med det valgte nøgleområde søger skolen at aftale procedure for:

  • Målsætning
  • Tiltag/aktiviteter
  • Ansvarsfordeling
  • Evalueringsform og tidspunkt
  • Opfølgning og offentlig tilgængelig opfølgningsrapport

Det aftales i forhold til nøgleområde, hvordan evalueringen tilrettelægges og hvilke parter, der inddrages.

I relation til arbejdet med en Strategiplan 2020 arbejder Randers Statsskole 2015-20 med følgende indsatsområder:

  1. 1.     Gymnasielærerrollen
  2. 2.     Evalueringsstrukturen
  3. 3.     Trivsel

Se i den forbindelse nærmere her

 

Gymnasieloven (LBK nr 766 af 09/06/2015 ) kan læses her.

Se links her til Bekendtgørelse om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser (BEK nr. 23 af 11/01/2005) og den den dertilhørende Vejledning.

 Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne (LBK nr 771 af 10/06/2015) kan læses her.

 


 
Højt til loftet