Kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Kvalitetsrapporter
-
Kvalitetsopfølgning og selvevaluering, Randers Statsskole 2023
Den årlige opfølgningsplan og selvevaluering er udarbejdet med baggrund i Randers Statsskoles kvalitetssystem og med baggrund i Undervisningsministeriets lov (§ 71) og bekendtgørelse (§ 59-63) om institutionernes kvalitetssystem og den dertilhørende vejledning.
Udgangspunktet for kvalitetsarbejdet og dataindsamlingen er de nationale retningsgivende mål, der lyder:
• Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan.
• En større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse.
• Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.Gymnasiets kvalitetsudvalg har opstillet en række indikatorer, der årligt følges med udgangspunkt i relevant dataindsamling fra bl.a. uddannelestatistik.dk. Heri indgår også den nationale elevtrivselsmåling/ETU.
Fokusområder 2022-23
På baggrund af den indsamlede data, hvis resultater fremgår af gymnasiets interne kvalitetsrapport/dataindsamling, udpegede kvalitetsudvalget i samarbejde med MIO to områder, der umiddelbart måtte kræve særlig opmærksomhed i skoleåret 2022/23.
Det understreges, at der fortløbende er fokus på andre indikatorer i forlængelse af kvalitetsarbejdet, eksempelvis fravær og elevtrivsel, lærer- og undervisningsudvikling.Sideløbende arbejder gymnasiet med en 5-årig strategiplan, der sikrer, at der jævnligt iværksættes tiltag på individ-, skole- og klasseniveau.
1. Fokus på matematikfaget – overgangen fra grundskole til gymnasium
Matematikfaggruppen skal i samråd med ledelsen i skoleåret 2022-23 iværksætte og beskrive yderligere tiltag, der formodes at kunne medvirke til, at elevernes faglige udbytte af matematikundervisningen øges, og resultatet forbedres, særligt for elever med matematik på B-niveau.
Omdrejningspunktet for tiltagene er matematikundervisningen (og skemalægningen) i grundforløbet, der bl.a. skal have særligt fokus på at forbedre elevernes muligheder for at opsøge faglig hjælp.
Øvrige tiltag, der er iværksat de foregående år, fortsætter.2. Fokus på elevernes lektielæsning og arbejde med skriftlige opgaver
I regi af det kommende aktionslæringsforløb (foråret 2023) udarbejder pædagogisk udvalg forslag til, hvorledes elevernes motivation for og udbytte af lektielæsning forbedres gennem særligt fokus på faglig læsning.
Ledelsen udarbejder i samråd med relevante strategiudvalg en model for arbejdet med ”Omlagt fordybelsestid” i fag på A-niveau og udvalgte fag på B-niveau. Formålet skal være, at dele af elevernes skriftlige arbejde finder sted på skolen med mulighed for lærerhjælp og vejledning.Evaluering og opfølgning, handleplaner 2022-23
1. Fokus på matematikfaget – overgangen fra grundskole til gymnasium
Tiltag: Studiecafé i matematik – formål, evaluering og forslag til justeringer
Baggrund: Matematikfaggruppen har et ønske om at lette overgangen fra grundskole til gymnasium. Generelt har faggruppen erfaring med, at eleverne fravælger den frivillige lektiecafé, som ligger efter skoletid.
Formål:
At skabe gode arbejdsvaner i matematik med fokus på skriftlighed.
Form og indhold:
Forsøg med studiecafé som obligatorisk modul i skemaet hver 14. dag, hvor eleverne har mulighed for at arbejde med deres skriftlige afleveringer. Studiemodulet bemandes af matematiklærere, der underviser i grundforløbet. De skriftlige afleveringer er koordineret, således at eleverne kan arbejde sammen på tværs af grundforløbsklasser.
Evaluering blandt matematiklærerne:
Matematiklærerne oplevede, at eleverne arbejdede godt med afleveringerne i studiecafeen. De fleste elever mødte op og fandt hurtigt ind i en rytme, hvor de
arbejdede målrettet med deres aflevering. De bad om lærerhjælp, men de hjalp også hinanden med arbejdet.
Udfordringerne var, at de dygtigste elever havde vanskeligere ved at ’udnytte’ tiltaget.
Evaluering blandt eleverne:
Efter grundforløbet blev der gennemført en anonym spørgeskemaundersøgelse i to af grundforløbsklasserne (n=47), og et udsnit af besvarelserne ses herunder:
Spørgsmål 1.5: Har du kunnet nå at lave matematikafleveringerne færdige i matematikcaféen?
Spørgsmål 1.7: Ville du have brugt matematikcafeen hvis det lå efter skole (og var frivilligt)?
Konklusionen på elevernes evaluering er, at de fleste syntes det var et godt initiativ som betød, at de fik lavet deres matematikafleveringer. Ift. at deltagelse i tilbuddet har været obligatorisk, er der en overvægt af elev-udtalelserne som er positive.Forslag til justeringer:
Det er et klart ønske fra matematikfaggruppen at man igen til næste skoleår har studiecafé i grundforløbet eller for så vidt hele skoleåret. Generelt deler faggruppen elevernes ønske om, at det skal være frivilligt, men at det skal ligge midt på skoledagen. Faggruppen håber, at man med den nye skemastruktur 2023 vil kunne udnytte ”fokusmodulerne” til studiecafé, og fra skoleåret 2024 de såkaldte ”puljemoduler”, hvor eleverne således at eleverne kan melde sig på et længere forløb.2. Fokus på elevernes lektielæsning og arbejde med skriftlige opgaver
Tiltag: Faglig læsning i fagene
Baggrund:
ETU’en, suppleret med fokusgruppeinterviews, viser, at knap halvdelen af eleverne svarer ja til, at de har ”svært ved at komme i gang med opgaverne”, mens lidt over halvdelen svarer ja til, at de er ”forberedt til timerne”. Samtidig er det lærernes oplevelse, at eleverne har vanskeligere ved at kapere lektiemængden og forstå stoffet.
Formål:
At øge fokus på faglig læsning hos elever og lærere – herunder arbejdet med læseformål.
Form og indhold:
a. Pædagogisk Udvalg har udarbejdet en plan for gennemførsel af diverse tiltag i løbet af skoleåret. Tiltagene har været en kombination af at opnå viden på området, få inspiration og udarbejde konkrete tiltag til gavn for eleverne.
Samtidig afvikles et pædagogisk modul for lærerne afholdt læsevejledere om faglig læsning. Læsevejlederne giver inspiration til, hvordan lærerne aktivt kan arbejde med læsning og lektielæsning i fagene med henblik på at gøre det nemmere og mere overskueligt for eleverne at læse lektier og i det hele taget læse teksterne i undervisningen.
b. Gymnasiet har gennemført et helskole-aktionslæringsprojekt med overskriften ”Faglig læsning i tilknytning til lektier”. Lærerne har i par/grupper udført diverse aktioner i klasserne med fokus på ovenstående emne.
Evaluering:
Aktionerne og erfaringerne hermed fremgår af de refleksionspapirer, som lærerne har udarbejdet forud for en pædagogisk dag med henblik på vidensdeling.
Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af disse tiltag, som foreløbig fortsætter.
Tiltag: Omlagt fordybelsestid (OLF)
Baggrund: Eleverne efterspørger i stigende grad især hjælp til at komme i gang med opgaver, men også hjælp til udarbejdelsen til opgaverne.
Form og indhold:
Gymnasiet har indført ”omlagt fordybelsestid”. Der er tale om, at en del af elevernes fordybelsestid veksles til undervisningtid, hvor lærerne således er til stede med eleverne, mens de skriver, så eleverne kan få hjælp og vejledning undervejs i skriveprocessen.
Evaluering:
Såvel lærere som elever har haft gavn af tiltaget, og der er stor enighed om, at elever lærer bedst, når de har mulighed for at få hjælp i skriveprocessen.
Dog har der vist sig at være ’strukturelle’ udfordringer, idet der har manglet plads i skemaet til den ekstra uddannelsestid.
Det er trods gode intentioner derfor nødvendigt at afskaffe OLF-timerne i det kommende skoleår, men projektet forventes genoptaget i en ny form i skoleåret 2024.Sammenhængen mellem handleplaner og udvalgte indikatorer
Indikator 2: Karakterer
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at potentialet for et fagligt løft er større i nogle fag end andre.
Datagrundlag:
• Skriftlige eksamenskarakterer fordelt på fag, med særligt fokus på matematik
• Fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 1
Indikator 4: Undervisningsdifferentiering
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at elever lærer bedre, hvis undervisningen tager udgangspunkt i deres individuelle faglige niveau.
Datagrundlag:
• Elevtrivselsmåling
• Fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 2
Indikator 5: Arbejdsindsats og faglige udfordringer
Beskrivelse: Når elever skal lære, skal der være en form for drivkraft til stede, hvad enten denne måtte komme indefra eller udefra. Vi har en forventning om, at eleverne bliver dygtigere, jo større denne drivkraft er.
Datagrundlag:
• Elevtrivselsmåling
• Fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 2. -
Kvalitetsrapport, opfølgning og handleplaner
Randers Statsskole 2022Den årlige interne kvalitetsrapport/selvevaluering er udarbejdet med baggrund i Randers Statsskoles kvalitetssystem. Udgangspunktet for kvalitetsarbejdet er de nationale retningsgivende mål, der lyder:
•Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan.
•En større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse.
•Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
Handleplaner
Gymnasiets kvalitetsudvalg har opstillet en række indikatorer, der årligt følges og undersøges. Heri indgår den årlige elevtrivselsmåling/ETU. På baggrund af disse undersøgelser, hvis resultater fremgår af gymnasietskvalitetsrapport2022, har kvalitetsudvalget i samarbejde med MIO udpeget to områder, der umiddelbart kræver særlig opmærksomhed i skoleåret 2022/23.
Det understreges, at der fortløbende er fokus på andre indikatorer i forlængelse af kvalitetsarbejdet/rapporten, eksempelvis fravær og elevtrivsel, lærer-og undervisningsudvikling, og at der jævnligt iværksættes tiltag på individ-, skole-og klasseniveau.
1. Fokus på matematikfaget-overgangen fra grundskole til gymnasium
Matematikfaggruppen skal i samråd med ledelsen fra skoleåret 2022 iværksætte yderligere tiltag, der formodes at kunne medvirke til, at elevernes faglige udbytte af matematikundervisningen øges, og resultatet forbedres. Omdrejningspunktet for tiltagene er matematikundervisningen (og skemalægningen) i grundforløbet, der bl.a. skal havesærligt fokus på at forbedre elevernes muligheder for at opsøge faglig hjælp, herunder at gøre studiecaféen attraktiv.
Øvrige tiltag, der er iværksat de foregående år, fortsætter.
2. Elevernes lektielæsning og arbejde med skriftlige opgaverI regi af det kommende aktionslæringsforløb (foråret 2023) udarbejder pædagogisk udvalg forslag til, hvorledes elevernes motivation for og udbytte af lektielæsning forbedres gennem særligt fokus på faglig læsning.Ledelsen udarbejder i samråd med relevante strategiudvalg en model for arbejdet med ”Omlagt fordybelsestid” i fag på A-niveau og udvalgte fag på B-niveau. Formålet skal være, at dele af elevernes skriftlige arbejde finder sted på skolen med mulighed for lærerhjælp og vejledning.Sammenhængen mellem handleplaner og indikatorer
Indikator 1: Særlige (faglige) tilbud efter skoletid
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at elever udvikler sig fagligt, hvis de får konkret og pædagogisk hensigtsmæssig hjælp uden for den traditionelle hold-/klasseundervisning. Hjælpen eller vejledningen kan finde sted i regi af studiecafé, SRP-café og værksteder eller lignende, hvor fokus er på konkrete behov, eller i en mere lærerstyret form som ’matematik+’ eller ’ekstra-matematik’.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Antal tilmeldte på holdet ”ekstra matematik”
•Antal brugere af Studiecaféen
•Fokusgruppe-interviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 1.
Indikator 2: Karakterer
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at potentialet for et fagligt løft er større i nogle fag end andre.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Skriftlige eksamenskarakterer fordelt på fag
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 1
Indikator 3: Lærernes kompetencer
Beskrivelse: Vi forventer, at det, at lærerne til stadighed udvikler undervisningen og søger at tilpasse den fagets og elevgruppens udvikling og sammensætning, har en positiv indvirkning på, hvor dygtige eleverne kan blive.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til yderligere tiltag i skoleåret 2022/23.
Indikator 4: Undervisningsdifferentiering ifm. den almindelige daglige undervisning
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at elever lærer bedre, hvis undervisningen tager udgangspunkt i deres individuelle faglige niveau.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 2.
Indikator 5: Arbejdsindsats og faglige udfordringer
Beskrivelse: Når elever skal lære, skal der være en form for drivkraft til stede, hvad enten denne måtte komme indefra eller udefra. Vi har en forventning om, at eleverne bliver dygtigere, jo større denne drivkraft er.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 2.
Indikator 6: Fravær og frafald
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at der er en positiv sammenhæng mellem fremmøde-/ afleveringsfrekvens og elevernes læring og trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Statistik over frafald
•Statistik over frafaldsårsag
•Statistik over fravær
•Statistik over manglende afleveringer
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at fastholde allerede igangværende tiltag.
Indikator 7: Overgang til videregående uddannelser
Beskrivelse: Vi forventer, at der er en sammenhæng mellem elevernes kendskab til de videregående uddannelser (korte-, mellemlange-og lange-) deres mulighed for vejledning og det faktum, at de påbegynder en videregående uddannelse.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Uddannelsesfrekvens videregående uddannelse
•Antal vejledningssamtaler på skolen ved Studievalg Danmark
•Uddannelser repræsenteret ved ’alumnedag’Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til yderligere handling.
Indikator 8: Trivsel på skolen
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at den generelle stemning og miljøet på skolen har stor betydning for den enkelte elevs trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til yderligere handling.
Indikator 9: Trivsel i klassen
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at klassen har stor betydning for den enkelte elevs trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til yderligere handling.
Indikator 10: Mobning
Beskrivelse: Trivslen er ikke alene afhængig af mobning, men også af frygten for evt. mobning. Derfor har vi en formodning om, at nultolerance for mobning er en forudsætning for generel trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til handling.
Indikator 11: Sociale aktiviteter
Beskrivelse: Vi har en formodning om, at elevernes deltagelse i sociale-og frivillige aktiviteter kan være med til at styrke deres trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Andel af elever, der deltager i afslutningsfest
•Andel af elever, der deltager i kortur
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til handling.
Kvalitetsudvalget, august 2022
Kvalitetsudvikling og resultatvurdering
1. Randers Statsskoles kvalitetssystem
a. Lovgrundlag og forskrifter
Randers Statsskoles arbejde med kvalitetsudvikling og resultatvurdering har baggrund i Lov om de gymnasiale uddannelser (LBK 1088 af 16/08/2023), Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser (BEK 497 af 18/05/2017 § 59-63) samt vejledning til lov og bekendtgørelse for institutionernes kvalitetssystem.
Af bekendtgørelsen fremgår det blandt andet, at:
- Institutionen anvender sit system efter lovens § 71 til kvalitetsudvikling og resultatvurdering med henblik på, at institutionen sætter egne mål for og udvikler kvaliteten i sine gymnasiale uddannelser og enkeltfag og opnår resultater i uddannelserne og enkeltfagene i overensstemmelse med de nationale og uddannelsespolitiske mål (§ 59)
- Institutionens kvalitetssystem (…) skal omfatte selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes faglige niveau, trivsel samt overgang til videregående uddannelse (§ 60, stk. 2)
- Institutionen beslutter, hvordan dens evalueringsstrategi og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem (§ 61)
- Som led i institutionens selvevaluering gennemfører institutionen årligt en måling af elevernes trivsel (§ 63)
b. Formål
Kvalitetssystemet danner ramme for systematisk og regelmæssig evaluering af gymnasiets uddannelse og undervisning og sikrer – via opfølgning på denne evaluering – en fortsat refleksion over og løbende udvikling af undervisningen og de forhold, der har indflydelse på den. Med kvalitetssystemet konkretiseres og udmøntes de uddannelses- og institutionspolitiske mål – herunder de retningsgivende mål – i lokale målsætninger og procedurer til implementering, evaluering og opfølgning.
c. Kvalitetssystemet og de retningsgivende mål
Kvalitetssystemet omfatter selvevaluering og resultatvurdering i relation til elevernes niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse (§ 60) og har dermed udgangspunkt i retningsgivende nationale mål, som lyder:
- Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan.
- En støre andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse.
- Trivsel i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
Ligeledes refererer kvalitetssystemet og gymnasiets arbejde i det hele taget, til det overordnede uddannelses- og institutionspolitiske mål (Lov om gymnasiale uddannelser § 1):
- at forberede eleverne til videregående uddannelse
- at udvikle elevernes faglige indsigt og studiekompetence og personlige myndighed i et dannelsesperspektiv
- at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Kvalitetsarbejdet foregår på tre niveauer, skole-, undervisnings- og elevniveau.
d. Medarbejder og elevinddragelse
Randers Statsskole har tradition for en udvalgsstruktur, der sikrer alle elever og personalegrupper del i og indflydelse på skolehverdag og udvikling. Evalueringsstrategierne tilstræber derfor – alt efter fokusområde – inddragelse af både elever, ansatte og øvrige interessegrupper.
Medarbejder- og elevindflydelse på beslutningsprocesser søges generelt sikret gennem gymnasiets organisationsstruktur, som beskrevet i ”Aftale om samarbejdsstruktur” (MIO-aftalen). Endelig indgår MUS, FUS (faggruppesamtaler) og elevråd.
e. Kvalitets- og evalueringsplan
Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejdet er kvalitets- og evalueringsplanen, der udarbejdes én gang årligt af skolens kvalitetsudvalg. Kvalitetsplanen udarbejdes på grundlag af observerede eller indsamlede kvantitative eller kvalitative data samt relevante udvalgs plan for arbejdet med udpegede indsatsområder på baggrund af disse data. Formålet med kvalitetsplanen er således dels at skabe overblik over de mange forskellige indsatser i løbet af et skoleår, dels at forfølge og evaluere udvalgte af disse.
Kvalitetsplanen – og dermed kvalitetsudvalget – interesserer sig for/forholder sig – alt efter relevans – til kvantitative og kvalitative data:
1. Målinger og data:
- Elevtrivselsundersøgelse (ETU)
- Undervisningsmiljøundersøgelse
- Fravær og frafald
- Eksamensresultater/karakter (på fag- og skoleniveau)
- Løfteevne
- Overgangsfrekvens til videregående uddannelser
- Øvrige (lokale) målinger
Og i relation til disse nøgletal og de retningsgivende og uddannelsespolitiske mål:
2. Udvalgte projekter, tiltag og indsatsområder:
- Særlige (udvalgte) tiltag på skoleniveau
- Særlige (udvalgte) tiltag på elevniveau
- Særlige (udvalgte) tiltag på elevniveau
I Kvalitets- og evalueringsplanen beskrives udvalgte indsatsområder – herunder en evalueringsstrategi med udgangspunkt i relevante udvalgs plan for arbejdet.
f. Opfølgningsplan
På baggrund af kvalitets- og evalueringsplanen udarbejder og offentliggør kvalitetsudvalg/ledelse årligt en opfølgningsplan. Planen konkluderer på kvalitetsplanen og de indsatsområder den beskriver – herunder præciserer eventuelle ændringsbehov og udpeger nye operationelle mål. Opfølgningsplanen drøftes i bestyrelsen.
Bilag:
Års-/tidsplan for kvalitetsarbejdet
- Kvalitetsudvalget indsamler og analyserer kvantitative data i relation til ”Målinger og data”(KPI) og ”Udvalgte projekter/indsatsområder”
- Kvalitetsudvalget vurderer på baggrund af dets analyser, hvorvidt der er behov for at iværksætte særlige indsatser. Udvalget er ydermere opmærksom på, om ny lovgivning bør give anledning til øvrige initiativer.
- Udvalget præsenterer dets observationer/analyser for skolens MIO-udvalg – og udpeger forslag til indsatsområder/tiltag. MIO overdrager opgaven/arbejdet til den eller de relevante stående udvalg eller andre relevante instanser.
- Kvalitetsudvalget modtager efterfølgende fra pågældende udvalg en beskrivelse af:
Indsatsområde/tiltag/projekt:
Målsætning
Tiltag/handling
Tidsplan
Aktører
Succeskriterier
Evalueringsplan
- Kvalitetsudvalget indsamler beskrivelser af de enkelte indsatser og sammensætter dem til en kvalitetsplan. Kvalitetsplanen kan indeholde andre elementer, som udvalgene har taget op af egen drift med henblik på at udvikle kvaliteten på Randers Statsskole. Kvalitetsplanen indeholder udover de ovennævnte elementer, en beskrivelse af baggrunden for indsatsen.
- Kvalitetsudvalget indsamler i slutningen af skoleåret en evaluering af de enkelte indsatser fra de involverede udvalg/lærere på baggrund af ovenstående skema/elementer. Udvalgene vurderer således, i hvilket omfang de er kommet i mål med indsatsen, og hvad der eventuelt mangler.
- Kvalitetsudvalget udarbejder på baggrund af input fra de enkelte udvalg en opfølgningsplan, der integreres i det følgende års kvalitetsplan. Planen offentliggøres på skolens hjemmeside.