vores skole

- på toppen af bakken

Den ligger der på toppen af bakken, Randers Statsskole - ”En bondegård at se med fire længer” som det hedder i skolesangen fra 1942. Der har nu aldrig været meget bondegård over den bygning. Dertil er der for mange søjler og forsiringer, bladguld og marmoreringer. Og dyrebestanden tæller mest et løveskelet og en skolehund.

Hovedporten er kæmpestor. Det skal den være. Den har skullet tage imod årgang efter årgang af en stor mangfoldighed af elever på første skoledag og i øvrigt hver dag år efter år. Når samme mangfoldighed går ud af samme port tre år senere med studenterhuen på, sidder håndtaget måske knap så højt.

Gummi-Tarzan

Så må man vel spørge, hvad de fandt derinde bag de gule mursten? At logaritmen til hundrede er to. At akkusativ findes. At Blicher er født i 1782. At der er forskel på savn og sagn. At arveanlæg kan kortlægges. At Helle Helle har tomme pladser. At Kierkegaard ikke nødvendigvis er ham med Gummi-Tarzan. At toiletterne findes i gården…

I gymnasiet er der en lang række fag inden for de fire hovedområder – naturvidenskab, sprog, samfundsvidenskab og kunst. Hele idéen er jo, at man skal lære noget om alting. Den viden er et udgangspunkt for at forholde sig kritisk og konstruktivt til den verden, der er uden om os - natur, miljø, medmennesker, historie og samfund. Den snævre fagsynsvinkel gør det ikke alene. For indimellem viser verden sig at være større, end man lige troede.

På RS er man aldrig alene

Inde bag de gule mursten er der også dem, der ligner én selv – og dem, der ikke gør. Dem, der mener noget. Dem, der rækker fingeren op. Dem, der spiller klaver. Dem med hovedet fuld af fremtid. Dem, der springer trespring. Dem, der arrangerer fester. Dem i musicalen. Dem, der kan regne den ud. Dem, der spørger. Dem, der pludselig forstår. Dem, der kæmper med andet end skolen.

I gymnasiet er man aldrig alene. Det er en udfordring og en forpligtigelse. Der er nogen at forholde sig til på godt og ondt. Der er nogen, man må prøve at forstå. Der er nogen, man må vise generøsitet. Der er nogen, man skal lære af. Der er nogen, man skal anerkende, nogen, man skal grine med, og nogen man skal spejle sig i. I gymnasiet handler det om at give livet perspektiv og uddanne sig til en demokratisk medboger – sådan som man kun kan blive det i forholdet til andre. Vores debat, vores fremtid, vores velfærd, vores demokratiske sans grundlægges i gymnasiet. På den måde bliver uddannelse og dannelse til to sider af samme sag.

Reform 2017

Til august 2017 træder en ny gymnasiereform i kraft. Det er jo sådan, at det eksisterende fra tid til anden må tages op til revision. På Randers Statsskole, hvis historie er lang, har vi prøvet den slags mange gange før, senest i 2005. Reformen har fyldt meget i medierne, måske især talen om ændrede optagelsesvilkår og krav om særligt karaktergennemsnit. Det sidste træder først i kraft fra 2019. Reformen ændrer ikke ved gymnasiets grundvilkår. Vi skal fortsat tage imod, uddanne og danne til at forstå, forholde sig til og tage del i verden – herunder tage en videregående uddannelse.

Karakterfri 1.g-klasser

Der findes også mindre reformer. På Randers Statsskole besluttede vi sidste år, at 1.g-elever ikke skal have karakterer – ud over de helt obligatoriske. Nogle gange er karakterpres ikke nødvendigt. Nogle gange fjerner præstationskulturen fokus fra læringen. Nogle gange må man indse, at der er andre måder at måle læring på, og at der kan være andre motivationsfaktorer end tal. Derimod ligger det fast, at tydelige læringsmål og andre slags evalueringsformer er centralt for god undervisning.

Sprog og science og sang

Nogle gange vokser en kultur sig ud over skoletid. Når sidste time er slut, begynder alt det, der ikke er snævert fagligt, men ligeså væsentligt. Der er lektiecafé i kantinen, idræt i hallen, kor og orkester i festsal og omegn og undervisning for sciencetalenter i fysik- og kemilokalerne. Nogle gange vokser en skolekultur sig sågar ud over Randers. Som noget nyt har vi indført sprogrejser i 1.g til Tyskland, Spanien og Frankrig, hvor eleverne skal bo sammen med mennesker, der i sagens natur ikke taler dansk. Vi tror på, at sådanne møder styrker fremmedsprogsundervisningen.

Velkommen bag den store port med det høje håndtag. Der er en verden derinde.

 

Højt til loftet