Optagelse 2012

Ansøgningsfrist: 1. marts

Hvis du tænker på at starte på Randers Statsskole til august 2012, kan du her læse om, hvordan du søger optagelse.

Hvis du går i 9. eller 10. klasse:

Hvis du går i 9. eller 10. klasse, hjælper din skole og din vejleder dig med at udfylde din uddannelsesplan og dermed søge om optagelse via www.optagelse.dk. Uddannelsesplanen er samtidig et ansøgningsskema. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) laver en såkaldt uddannelsesparathedsvurdering, d.v.s. vurderer, om du har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der skal til for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Uddannelsesplanen sendes/afleveres til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) senest 1. marts. Det er UU, der sender uddannelsesplanen videre til ungdomsuddannelserne.

Hvis du er gået ud af grundskolen:

Hvis du er gået ud af grundskolen, kan du få et ansøgningsskema på www.optagelse.dk, og du skal så henvende dig til UU i den kommune, hvor du bor. Her kan de hjælpe dig videre. På optagelse.dk er der en nærmere vejledning.

Du er også velkommen til at kontakte skolen. Hvis du henvender dig senere end d. 15. marts, kan du optages, hvis vi har plads.


Du kan se de vigtigste datoer 2012 herunder:

1. februar: Åbent hus og orienteringsmøde på Randers Statsskole for dig og dine forældre.
1. marts: Du afleverer din uddannelsesplan til UU.
5. marts: UU-vejlederen vurderer, om du er ’uddannelsesparat’. Er du det, har du krav på optagelse (dog ikke nødvendigvis på din 1. prioritet), såfremt du aflægger de obligatoriske afgangsprøver.
Hvis vejlederen vurderer, at du ikke er uddannelsesparat, og hvis du og dine forældre er uenige i det, kan du bede ungdomsuddannelsen om at foretage en vurdering (optagelsesprøve/samtale). Du kan se mere om optagelsesprøver på Randers Statsskole her på hjemmesiden.
15. marts: UU sender uddannelsesplanerne til Randers Statsskole/ungdomsuddannelsen.
29. marts: Randers Statsskole holder optagelsesprøver/samtaler med ’ikke-uddannelsesparate’ ansøgere og ansøgere, der ikke har folkeskolens afgangsprøve.
28. april: Du får skriftlig besked om optagelse


Velkommen!