Matematik a - fysik b - kemi b

 

 

 

Matematik A - Fysik B - Kemi B
Denne studieretning er beregnet på dig med interesse for naturvidenskabelige fag og logisk, matematisk tænkning. I studieretningen får du en forståelse af, hvad matematik er, hvordan matematik kan anven-des, og hvordan matematik indgår i sammenhæng med andre fag. I de naturvidenskabelige fag arbejder vi på at lære at forklare og forstå den fysiske og kemiske verden ud fra matematiske modeller. Du lærer at interessere dig for og forholde dig til verden omkring dig - energi, miljø, bioteknologi, lægemiddelindustri, klima, nanoteknologi - og til hverdagsfænomener af mere naturvidenskabelig art. For hvorfor er en gul sodavand egentlig gul? Og hvorfor er der koffein i Cola?
Du skal arbejde både skriftlig, mundtligt og eksperimentelt. Det skriftlige arbejde kan være opgaveregning i timerne, skriftlige afleverings-opgaver, emne- og projektopgaver og prøver.
Kombinationen af de naturvidenskabelige fag, der tegner studieretningen, og de obligatoriske humanistiske og samfundsvidenskabelige fag klæder dig på til at kunne deltage på et fagligt grundlag og et kvalificeret niveau i debatter om naturvidenskabelige og teknologiske spørgsmål af almen menneskelig og samfundsmæssig interesse.
Studieretningen giver adgang til alle videregående uddannelser, og den giver særlige kompetencer i forhold til naturvidenskabelige uddannelser, som ingeniøruddannelser og medicin (lægestudiet).
I denne Team Danmark-studieretning tilrettelægger vi skemaet, så der er plads til morgentræning hver tirsdag og torsdag for Team Danmark- eller elitesportselever. Men studieretningen kan vælges af alle elever!

Se hvilke videregående uddannelser denne studieretning giver adgang til her 

Højt til loftet