Spansk

Spansk er et verdenssprog og tales af ca. 400 millioner mennesker og er det officielle sprog i mere end 20 lande. Fra Spanien med dets 46 millioner indbyggere er det blevet udbredt til det amerikanske kontinent - i Nordamerika er der alene ca. 20 millioner, der taler spansk. Desuden tales der spansk i Mexico samt i Mellem - og Sydamerika (undtagen Brasilien). Se kort her.

Spansk er et begyndersprog, og du skal ikke have nogen forudsætninger for at kunne vælge det; vi starter fra bunden med en begynderbog. Spansk er et forholdsvist nemt sprog at udtale og skrive, og med en koncentreret indsats vil du efter kort tid kunne gøre dig forståelig og klare dig i enkle situationer.

Vælger du spansk på Randers Statsskole kommer du til at beskæftige dig med de spansktalende landes historie-, kultur- og samfundsforhold.

Du vil nærmere bestemt komme til at arbejde med

at læse, forstå og skrive spansk

at øve mundtlig kommunikation vha. små ”rollespil” og dialog i par, i grupper og på klassen

at beskrive billeder af hverdagssituationer (en del af den mundtlige eksamen)

at træne ordforråd og grammatik

at læse emneforløb bestående af en bred vifte af spanske tekster, såsom artikler, drejebøger, film, sange, digte, noveller og romanuddrag, it-arbejde m.m. om fx:

1) Mayaindianerne i Guatemala

2) Sigøjnere, flamenco og tyrefægtning i Sydspanien

3) Castro og Cuba

4) Den spanske borgerkrig

5) Pedro Almodóvars filmografi

6) Spansk & latinamerikansk fodboldkultur

7) ”Stjålne børn” i Argentina

8) Illegal indvandring

9) Og meget meget mere

På Randers Statsskole kan du vælge spansk som studieretningsfag. Du kan også have spansk som valgfag i de andre studieretninger (som 2. fremmedsprog). Spansk er et A-niveaufag.

 

Højt til loftet