videregående uddannelserStx åbner døren til en lang række videregående uddannelserAdgangskrav til de videregående uddannelser En studentereksamen er en adgangsbillet til en videregående uddannelse. I den sammenhæng er det i mange tilfælde ikke afgørende, hvilken studieretning eller hvilke valgfag, du vælger. De mange obligatoriske fag og de høje niveauer gør, at en studentereksamen i sig selv åbner døren til en lang række videregående uddannelser. Det gælder både de kortere erhvervsakademi-uddannelser som tandtekniker og multimediedesigner, de mellemlange professionsbachelor-uddannelser som sygeplejerske og folkeskolelærer og de mange lange universitetsuddannelser. Specifikke adgangskrav - overordnede regler På nogle af de videregående uddannelser kræves det dog, at du har haft bestemte fag på et bestemt niveau – d.v.s. at der er ’specifikke adgangskrav’. Helt overordnet gælder det fx, at du skal have haft matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C/B-niveau, hvis du skal ind på naturvidenskabelige eller sundhedsvidenskabelige uddannelser på universitetet. Omvendt gælder det, at du skal have haft engelsk, spansk eller fransk på A-niveau, hvis du skal læse et af disse sprog på universitetet. Hvis du allerede nu ved, hvad du gerne vil læse efter gymnasiet, kan du undersøge, hvilke krav, der stilles, og evt. vælge studieretning og siden valgfag på den baggrund. Du kan læse mere udførligt om hver enkelt studieretning her på hjemmesiden. Uddannelsesguiden Du kan se en liste over uddannelser med specifikke adgangskrav på uddannelsesguiden: www.ug.dk. (Søg på ’specifikke adgangskrav’). Adgangskortet Du kan benytte adgangskortet til at undersøge, hvilke videregående uddannelser, gymnasieuddannelsen kvalificerer til. Find adgangskortet her. Hvis du benytter adgangskortet, er der tre mulige indgange:
Du kan læse mere generelt om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser her. Du kan læse generelt om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne her. Se STX-bekendtgørelsen her. Under "Studieretninger" for din årgang, (som du finder under kommende elever/elever), kan du klikke dig direkte videre fra den valgte studieretning til de videregående uddannelser, studieretningen giver adgang til. Husk at indtaste dine valgfag. |