forfatterværksted

Går du rundt med en forfatter i maven?

Går du rundt med en forfatter i maven? Har du skrivebordsskuffen fuld af noveller, romanstumper og digte – eller kunne du bare godt tænke dig at komme i gang med at skrive? Så er Forfatterværkstedet på Randers Statsskole måske noget for dig.
At skrive handler ikke bare om talent og evnen til at få en god idé. Det handler også om tekniske og sproglige færdigheder, og ligesom en sanger eller kunstmaler kan blive bedre ved at øve sig og få vejledning, kan du også blive en bedre skribent ved at få skrivetræning. Forfatterværkstedet er en sådan form for skrivetræning, hvor du gennem øvelser i kreativ skrivning får mulighed for at forbedre dit arbejde med at skrive fiktive tekster. Undervejs får vi også besøg af en forfatter, og tager ud af huset for at møde forfattere in spe samt forlagsudgivere – sammen med ordglade og skrivelystne elever fra mange forskellige klasser og årgange på Randers Statsskole.

Forudsætninger: Ingen! Ud over lysten til at skrive og blive bedre til det.

Tilmeld dig med en mail på Lectio til Astrid Wierzba eller sig det til din dansklærer.

KALENDER

Torsdag den 11. januar kl 11:30-12.00: Informationsmøde om Forfatterværkstedet 
Torsdag den 18. januar kl 15:20-16:45: intro + små skriveøvelser
Torsdag den 25. januar kl 15:20-16:45: små skriveøvelser og optakt til længere skriveøvelse.
Tirsdag den 6. februar kl 14:00-17:00: skriveworkshop i Aarhus
Tirsdag den 27. februar kl 15:20-16:50: skriveøvelser som optakt til forfatterbesøg
Fredag den 9. marts kl 14:00-17:00: besøg af forfatter Søren Høy med feed back på tekster
Onsdag den 18. april: heldagstur/besøg på Forfatterskolen i København.

Herefter bogreception og udgivelse af elevantologi på Randers Statsskole.

 

Herunder:  Forfatterspirerne har været på workshop i Aarhus, der bød på benspænd, bobler og oplæsning af egne tekster fra scene. Vores elever gjorde det til ug med kryds og slange. 

 

 

Højt til loftet